Indret et arbejdsværelse, helt gratis!

Lad dig inspirere til et kreativt og gratis arbejdsværelse med ta’ det

Med ta’ det kan du hver dag finde gratis ting nær dig og eksempelvis indrette et arbejdsværelse, helt gratis. Vi ser ofte flotte skriveborde, lamper og kontorstole på ta’ det, som er alt for gode til at smide ud. Vi har samlet 10 eksempler på essentielle ting til arbejdsværelset, så du kan komme godt i gang med Danmarks nye gratis verden til mobilen.

Du kunne eksempelvis tage et gratis moderne hæve/sænke skrivebord og arbejde ergonomisk korrekt. Den nye ejer var hurtig til at trykke ta’ det og havde en ven med til at bære bordet hjem. Det her skrivebord er stort nok til lidt af hvert og vi er sikre på, at den nye ejer får mange gode og gratis arbejdstimer her.

Lad der være lys over skrivebordet! Tag også en arkitektlampe med ta’ det, men vær hurtig. Hvis du ikke når den første lampe, holder du bare et vågent øje med appen og finder snart en ny igen. Det er nemt!

Sæt dig til rette ved dit nye skrivebord på en gratis kontorstol. Ret ryggen, tænd lampen og begynd arbejdet. Nu er arbejdsstationen sikret — men vi mangler lidt atmosfære i rummet.

Hvad med lidt pynt til den hvide væg? Boost din kreativitet med et gratis farverigt tryk i ramme. Med ta’ det finder du ofte billeder og nips til din bolig. Farver frisker arbejdsværelset lidt op!

Alt den litteratur, aviser og anden inspiration skal samles ét sted. Hvorfor ikke på væggen med denne enkle og gratis magasinholder? Giver ville selvfølgelig hellere give den videre i stedet for at smide den ud. Det er jo det ta’ det handler om!

Nogle arbejder bedre med lidt musik. Her er en gratis bluetooth-højtaler fra ta’ det. Så er der trådløs musik til arbejdsværelset og endda helt gratis. Elektronik ryger enormt hurtigt på ta’ det, så sørg for at kigge hver dag.

En anden siddeposition kan give ny inspiration! Sæt en sofa ind og skift mellem skrivebordet og sofahjørnet. Sofa’er som denne kan du ofte finde helt gratis på ta’ det. Husk at tage en ven med, når den skal afhentes. Du står nemlig altid for at hente og bære — som tager.

Du skal også bruge en printer til dit arbejdsværelse. Denne Canon printer var at finde på ta’ det i februar måned og lige nu kan du faktisk finde gratis blækpatroner til din printer på ta’ det!

Tid til en pause! Giv hjernen ro med et spil magnetisk dart. Spil så længe du vil, velvidende at hele dit arbejdsværelse ikke har kostet dig en krone.

Sådan kan dit nye arbejdsværelse altså indrettes helt gratis med ta’ det!