Genbrug skåner miljøet - nu kan du se hvor meget

Er du nysgerrig på, hvor meget du selv er med til at skåne miljøet, når du giver ting videre, eller når du finder nye gratis fund på Freemi? Så kan du få svar på det nu. Den nye version af app’en viser dig, hvor meget CO2 du undgår, når du giver ting nyt liv på Freemi. Læs med her.

Hvorfor cirkulere sine ting?

Når du cirkulerer ting, er du med til at gøre en positiv forskel for klimaet. I korte træk kan det stilles op sådan: Hver gang du giver en ting videre på Freemi forlænges dens levetid, og samtidig udsætter du modtagerens behov for at købe en ny. Dermed skånes miljøet for den CO2, der ellers ville være blevet udledt hvis en ny ting skulle produceres, samt hvis den brugte ting var blevet smidt ud og endt på forbrænding.

Hos Freemi vil vi gerne fremme den cirkulære livsstil og skabe større fokus på gratis genbrug af vores allerede eksisterende ressourcer. Hvis flere cirkulerer deres ting, kan vi udnytte vores ressourcer langt bedre og spare klimaet for enorme mængder af CO2.

Men hvor stor en mængde CO2 drejer det sig så om, når du giver en sovesofa, et skrivebord eller et par sko videre på Freemi? Det kan du få svar på nu. Vi udvider med en ny feature, hvor du kan identificere genstandes miljøbelastning, når du opretter ting på Freemi. På den måde kan du se, hvor meget CO2 du sammen med andre er med til at skåne miljøet for.

Sådan gør du

Når du opretter en gratis ting på Freemi, skal du vælge hvilken kategori tingen hører ind under. Ud fra hver kategori kan du nu ude i højre side se, hvor meget CO2 du skåner miljøet for pr. ting, der recirkuleres.

Opret ting og identificer CO2

Når du trykker på et nyopdaget fund for at stille dig i kø, kan du nu i højre side se, hvor meget CO2 du undgår ved at give tingen nyt liv.

Tag ting og identificer CO2

CO2-tallene har vi fra den spanske miljøtænketank Aeress. Tallene er gennemsnitstal, som skal give et vejledende og generelt billede på, hvor meget CO2, der ca undgås at blive udledt i atmosfæren, hver gang en ting får nyt liv.

Det er vores håb, at vi kan få flere forbrugere til at få øjnene op for, hvor meget (og hvor nemt) man kan skåne miljøet ved at tænke cirkulært. Udvidelsen skal give et større indblik i og billede af, at man rent faktisk gør en forskel for miljøet, selv når man recirkulerer små ting, som fx et par sko. I England bliver der smidt 22 mio. små møbler ud om året. Alene i København bliver der smidt 20.000 tons storskrald ud om året, og her ryger 70% til forbrænding. På Freemi bliver 4 ud af 5 ting givet godt videre og får nye hjem. Derfor skal brugte ting ikke betegnes som skrald, før de har fået chancen for et nyt liv i et nyt hjem.

Når du finder genbrugsguld på Freemi i nærheden af dig, eller når du giver dine brugte ting gratis videre på Freemi, så deltager du i et økosystem, der cirkulerer og skåner værdifulde ressourcer hver dag. Vi håber, at denne håndgribeliggørelse af genbrugens positive effekt vil få endnu flere til at bruge Freemis cirkulære gratis økonomi.


Kilder: Reutilizayevitaco2.aeress.org, Resource.co, Københavns Kommune